Forsikringer
Korpset er forsikret gennem kollektive forsikringer tegnet af vores paraplyorganisation SdU hos Ostangler Versicherungen. Vi har to typer forsikringer, en ulykkes/invaliditetsforsikring (Unfallversicherung) og en ansvarsforsikring (Vereinshaftpflicht).
Ulykkes-/invaliditetsforsikringen
Vores ulykkesforsikring dækker ved ulykker under en aktivitet, arrangeret af foreningen (både korps og grupper) eller SdU, og på den direkte vej til og fra aktivitetsstedet.
Ansvarsforsikringen
Ansvarsforsikringen dækker ved skader, når ansvaret kan placeres ved foreningen. Her er vores forsikringsoversigt.
Hvis du vil vide mere om forsikringer til foreninger, så er der meget at finde på nettet. Et sted er f.eks. http://www.vereinshaftpflichtversicherung.org/
Hvis I har spørgsmål til forsikringerne, eller har brug for hjælp, så kontakt korpsledelsen.
FAQ
Hvad gør jeg når ulykken er sket?
Når der er sket en ulykke under et spejdermøde, eller i forbindelse med en aktivitet eller en tur som gruppen tilbyder, skal skaden meldes til vores ulykkesforsikring. Skaden skal meldes til korpsledelsen med angivelse af følgende:
- Navn, adresse, fødselsdato og telefonnummer på tilskadekomne
- Dato, klokkeslæt og adressen hvor uheldet er sket
- Detaljeret beskrivelse af uheldet (Hvordan kunne det nå så langt, involverede og vidner)
Også i tilfælde af, at skaden ikke er stor, kan det være en god ide at melde skaden, så at varige men og skader der først bliver opdaget senere er dækket.
Er vi forsikret når vi er i udlandet?
Ja, vores forsikring gælder hele verden over med undtagelse af USA og Kanada, samt deres territorier, hvor der gælder særlige betingelser.